Esbjerg Forsyning har ordret en spids- og reservelastcentral på 100 MW hos Tjæreborg Industri i totalentreprise inkl. bygning, olietankanlæg og øvrigt tilbehør. Varmecentralen opbygges med 2 stk. kedler hver på 50 MW og med plads for udvidelse med endnu en kedel på 50 MW, således hele varmecentralen er dimensioneret for 150 MW.
Hver kedel opbygges som 2-træks tårnkedel i fabrikat Danstoker, og hertil en 2-træks economiser, som køler røggassen til 120°C.
Hver kedel har en Saacke-brænder placeret i toppen. Brændslet er henholdsvis bioolie eller fyringsolie.
Ordresummen er over 50 mill. kr. og anlægget forventes idriftsat primo 2011.