Tjæreborg Industris hidtidige afdelingsingeniør Erik Jessen har valgt at trappe ned og i stedet forsætte som senioringeniør på nedsat tid. I forbindelse hermed har ledelsen valgt at ændre på organisationen.

Overordnede ændringer:

El-afdelingen bliver organisatorisk placeret med direkte reference til direktøren. Carsten H. Sørensen er fortsat afdelingsleder.

Installationsafdelingen, hvor Erik Jessen hidtil har været afdelingsleder, har fået navneforandring til projektafdelingen. Leif Hornbak er blevet ny leder af projektafdelingen samtidig med ansvaret for salgsafdelingen, og Leif Hornbaks funktion er ændret til salgs- og projektchef.

Som et led i organisationsændringen samarbejder projektafdelingen og el-afdelingen i 3 teams. Team Kraftvarme, Team Fastbrændsel og Team Teknik. Herved er der kommet 3 teamledere i projektafdelingen og 3 teamledere i el-afdelingen:

Projektafdelingen:
Team Kraftvarme: Claus Fjordbak
Team Fastbrændsel: Ole Hyldahl
Team Teknik: Henning Jørgensen

El-afdelingen:
Team Kraftvarme: Torben N. Sørensen
Team Fastbrændsel: Lars Nygaard
Team Teknik: Marc F. Kristensen

Fjernvarme- og ledningsafdelingen fortsætter som hidtil, men har fået navneforandring til rørafdelingen. Niels Sørensen er fortsat afdelingsleder.

Anders Sørensen er indtrådt i ledergruppen. Anders Sørensen har, foruden IT, fået det overordnede ansvar for alt support på tværs af organisationen, herunder kvalitetssikring, arbejdsmiljø og miljø mv.

Øvrige ændringer:

I el-afdelingen er Henrik Rasmussen blevet montageleder

I stålafdelingen har den nuværende leder Carsten Husted valgt at søge nye udfordringer, og der søges nu efter hans afløser.

I serviceafdelingen er den nye leder Mads Højberg, som har afløst Preben H. Larsen.

I betonafdelingen er Michael Jensen ny mand på salgskontoret, og Henrik Schmidt ny formand på støberiet.