Ordre på murstensbjælker

Tjæreborg Industris betonafdeling har fået ordre på forskellige entrepriser, hvori der indgår jernbetonbjælker med pålimede murstensskaller. Tjæreborg Industri kan levere jernbetonbjælker i de dimensioner/mål/murstensskaller, som kunden ønsker. Bjælkerne kan ligeledes leveres enten med eller uden isolering afhængig af opgaven.

CE-mærkning

Tjæreborg Industris betonstøberi blev i juni 2009 certificeret af Bureau Veritas. Certiferingen var for hhv. vægelementer (DS/EN 14992) og søjler/bjælker (DS/EN 13225). Overensstemmelseserklæring og CE-mærkning vil være at finde her på hjemmesiden.

6 MW flisfyringsanlæg i Sønder Omme

Tjæreborg Industri skal bygge et flisfyringsanlæg på 6 MW for Sønder Omme Varmeværk. Projektet omfatter endvidere en oliekedel på 8 MW og en 850 m3 akkumuleringstank samt alle bygningsarbejder inkl. en ny administrationsbygning. Byggeriet påbegyndes primo 2010 og vil være afsluttet primo 2011. Ordresummen er over 30 mill. kr.

De to varmeværker i Tommerup forbindes

De to fjernvarmeselskaber Tommerup St. Varmeforsyning og Tommerup By’s Fjernvarmeforsyning skal forbindes med en fjernvarmeledning. Tjæreborg Industri har fået overdraget opgaven i totalentreprise, der også omfatter pumper, veksler, styring og en akkumuleringstank m.v. Ordresummen er på et tocifret millionbeløb.

El-kedel til Sæby Varmeværk

Tjæreborg Industri har fået ordre på endnu en el-kedel. Denne gang er det levering af en 12 MW el-kedel samt en 2750 m3 akkumuleringstank til Sæby Varmeværk. El-kedlen monteres i den eksisterende gasturbinebygning, mens akkumuleringstanken placeres ved siden af den eksisterende akkumuleringstank med samme størrelse. Hele anlægget vil være idriftsat ca. 1. november 2009.

Boligforeninger bruger også fjernvarmerør

Tjæreborg Industri har i de seneste år haft succes med nedlægning af fjernvarmerør for forskellige boligforeninger. I øjeblikket er Tjæreborg Industri i gang med anden etape af et stort projekt i Virum, som blev påbegyndt sidste år. Desuden har Tjæreborg Industri netop modtaget ordre for ca. 7 mill. kr. på et større fjernvarmeprojekt i Dragør…

Røggaslyddæmper og LT-veksler til Skals Kraftvarmeværk

Skals Kraftvarmeværk har ordret ny røggaslyddæmper og LT-veksler til deres gasmotor, en CAT 3616. De eksisterende lyddæmpere var defekte, ligesom modtrykket i røggassystemet var i den høje ende. Derfor besluttede Skals kraftvarmeværk at udskifte lyddæmperne og samtidig installere en LT-veksler for yderligere at nedkøle røggassen. Tjæreborg Industris unikke løsning sikrer samtidig et lavt modtryk i…